Stråmand
Du angriber en forvrænget udgave af modpartens synspunkt i stedet for det, der faktisk blev sagt.
"Du vil have færre biler i byen. Så du synes altså, at folk på landet skal gå på arbejde?"
Uenig med stil
En god debat har brug for uenighed. Det er sådan, vi finder ud af, hvor vores egne argumenter er svage. Problemet opstår, når diskussionen holder op med at handle om sagen og begynder at handle om at vinde.
Prøv at skrive modpartens holdning så godt, at de selv ville nikke. "Hvis jeg forstår dig rigtigt, mener du, at ..." Det viser, at du har lyttet, og det tvinger dig til at forholde dig til det stærkeste argument i stedet for det svageste.
Et ærligt spørgsmål åbner mere end en påstand. "Hvad får dig til at mene det?" giver ofte et svar, der gør jer klogere på, hvor I egentlig er uenige.
Uenighed om fakta kan afgøres med en god kilde. Uenighed om værdier kan ikke. Det hjælper at sige, hvilken slags uenighed I har: "Vi er enige om tallene, men uenige om, hvad der er vigtigst."
Link til den oprindelige kilde frem for en omtale af den. Og læs selv kilden, før du deler den; overskrifter siger ikke altid det samme som artiklen.
Næsten alle diskussioner har et fælles udgangspunkt. I vil måske begge have tryggere veje eller bedre skoler, men er uenige om vejen dertil. Når det er sagt højt, bliver resten lettere.
Fejlene herunder har navne, fordi de er så almindelige. Lær dem at kende, så du kan undgå dem selv. Og vær forsigtig med at råbe "stråmand!" ad andre: det er bedre at forklare, hvad der gik galt.
Du angriber en forvrænget udgave af modpartens synspunkt i stedet for det, der faktisk blev sagt.
"Du vil have færre biler i byen. Så du synes altså, at folk på landet skal gå på arbejde?"
Du går efter personen i stedet for argumentet, fx alder, uddannelse, udseende eller politisk ståsted.
"Hvad ved du om økonomi, du er jo kun studerende."
Du lader, som om der kun er to muligheder, selvom der findes flere.
"Enten er du for forslaget, eller også er du ligeglad med børnene."
Du påstår, at et lille skridt uundgåeligt fører til noget meget værre, uden at vise hvorfor.
"Hvis vi tillader det her, ender vi med at forbyde alt."
Du svarer på kritik ved at pege på noget andet, i stedet for at forholde dig til kritikken.
"Hvad så med det, dit parti gjorde for ti år siden?"
Du lader en kendt persons mening afgøre sagen, også når personen ikke er ekspert på området.
"En kendt skuespiller siger det, så det må være rigtigt."
Du bruger, at mange mener noget, som bevis for, at det er sandt.
"Alle i gruppen er enige, så det er bare sådan, det er."